Velstand og attraktive skoler, daginstitutioner og ældrepleje

Hedensted Kommune er i det væsentlige en blå kommune. Langt de fleste indbyggere har en borgerlig liberal grundholdning. Derfor er den nuværende konstituering i Hedensted byråd hvor socialdemokratiet har fået magten af Dansk Folkeparti og hvor Venstre er sat udenfor indflydelse ikke i orden. Den skæve konstituering har bl.a. betydet at kommunen de sidste 4 år har optaget lån og brugt over 100 mio. kr. af kassebeholdningen. I vestre går vi ind for at pengene skal tjenes før de kan bruges. Jeg er derfor optaget af hvordan vi skaber vækst og arbejdspladser til kommunen så vi kan få råd til øget velfærd. 
Hedensted er et smørhul i Østjylland. Vi har et rigt foreningsliv med mange fritidstilbud og en fantastisk natur. Med tæt til Mortorvejen er Hedensted et attraktivt sted at bosætte sig. Det skal vi udnytte til at tiltrække endnu flere familier og virksomheder til at slå sig ned i Hedensted området. På den måde får vi øgede skatteindtægter til kommunekassen som vi så kan bruge til at udvikle vores skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Jeg vil arbejde for at vi I Hedensted kommune kan få Danmarks bedste skole- daginstitutionstilbud samt endnu flere varme hænder til ældreplejen. Jeg tror at en høj kvalitet på de store velfærdsområder skaber en mere attraktiv kommune og dermed endnu flere tilflyttere og så har vi skabt en positiv spiral.